Vidste du, at behandling af åreknuder kan være både simpel og smertefri?

Er du en af de mange danskere, der har åreknuder? Det er en ganske almindelig ting, og det er faktisk de færreste, der oplever fysiske gener. Af kosmetiske årsager er der dog mange, som gerne vil komme af med sine åreknuder. De vil nemlig vise sig som blå knuder eller buler under huden. De vil være synlige, hvis man gerne vil gå med shorts eller nederdel, da åreknuder især forekommer på benene. Derfor er der mange, der ønsker at få fjernet deres åreknuder pga. udseendet, selvom de ikke er farlige. Og heldigvis er det i dag langt nemmere og mindre smertefuldt at få fjernet sine åreknuder, end det har været tidligere. En kirurg kan nemlig fjerne dem ved hjælp af en mindre operation med laser.

Hvad er åreknuder, og hvorfor opstår de?

Hvis man skal forstå behandlingen af åreknuder, er det vigtigt at vide lidt om åreknuder. Som sagt er åreknuder hyppig blandt danskerne, især blandt ældre. Åreknuder forekommer en smule mere hos kvinder end hos mænd og kan opstå under en eventuel graviditet. Åreknuder skyldes, at veneklapperne holder op med at virke. Veneklapperne sidder i venerne, der skal føre blodet fra ben og arme tilbage til hjertet. Deres funktion er, at de skal sørge for, blodet kun kan løbe en vej – nemlig mod hjertet. Holder de op med at virke, som de skal, vil blodet hobe sig lidt op. Det vil lægge pres på årerne, som udvider sig og slynger sig om hinanden. Derfor vil de blive mere synlige under huden. Åreknuder er som regel ikke farlige, men nogle kan opleve gener som eksempelvis træthed, ømhed og en snurrende fornemmelse i benene. Som regel er det dog af kosmetiske årsager, at man vælger at få en behandling af åreknuderne.

Hvordan behandles åreknuder?

Tidligere var det mere omstændeligt at få fjernet sine åreknuder. Behandlingen består i, at man går ind og lukker for den syge vene. Dermed vil blodet finde nye veje, og åreknuderne vil forsvinde. Før i tiden krævede det et kirurgisk indgreb, når man skulle komme åreknuderne til livs. Det er en operation, der godt kan være smertefuld og give efterfølgende gener. Da man er nødt til at lave et snit, vil der dannes ar. Og det kan godt tage nogle dage, før man er på ret køl efter en sådan behandling. Derfor er der nogen, der har tøvet med at få fjernet deres åreknuder, selvom de er generet af deres udseende. Men lægevidenskaben gør hele tiden fremskridt, og det gælder ikke mindst på området med åreknuder.

Behandling af åreknuder med laser

I dag er det nemlig muligt at behandle åreknuder ved hjælp af laserteknologi. Først lokaliserer man de åreknuder, der ønskes fjernet. Derefter laver man et lille snit ved knæet. En laserfiber føres ind i den åre, der skal lukkes. Ved hjælp af en smule varme fra laseren er det muligt at lukke åren og dermed komme af med åreknuden. Det kræver kun en smule lokalbedøvelse, da varmen fra laseren ellers kan være generende. Derefter får man et plaster på såret og en lille forbinding, og behandlingen er afsluttet. Det er enkelt, smertefrit og for de fleste muligt at gå på arbejde allerede dagen efter. Derfor er der i dag flere og flere, der vælger at få fjernet deres åreknuder, hvis de er irriteret over udseendet. For det kræver langt fra så meget som tidligere at få fjernet dem i dag. Har man åreknuder, der irriterer en, når man skal gå i shorts eller korte ærmer, kan man altså overveje at få foretaget en laserbehandling af sine åreknuder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *